Eriks farfar, Hans Anton Martin Madsen (født 01.04.1883, død 18.03.1972), var ud af landmandsslægt i Kr. Stillinge-, Kirkerup-, Krummerup-, Gimlinge-, Hyllested-, Holsteinborg- og Vemmelev sogne (Sorø amt). Gennem generationer var de husmænd, men med tiden fik de lidt mere jord under neglene og blev gårdmænd. En enkelt faldt lidt uden for – han blev skovfoged på Antvorskov.
Selv valgte Martin Madsen at flytte med sin familie til Hovedstaden under depressionen i 1930’erne og blev dermed københavner. Her fik han job som varmester, men sin kærlighed til landbruget glemte han aldrig.
Eriks farmor, Petrea Pouline Nielsen (født 29.06.1892, død 01.09.1983), stammede fra Stenmagle sogn (Sorø amt). Hendes aner kom fra Holmstrup-, Stigs Bjergby-, Skamstrup-, Undløse-, Jyderup- og Hjembæk sogne (Holbæk amt). De fleste af dem var husmænd, der supplerede indtægten med at arbejde som væver, drejer, tømmermand, bøssemager m.v.
Uægte børn støder man ustandselig på i kirkebøgerne. I denne gren af familien finder vi således et slegfredsbarn (et barn født uden for ægteskab) – en betegnelse, der kunne følge personen livet igennem. Han giftede sig i øvrigt med en pige, der var født på Fødselsstiftelsen i København af en anonym mor.
Eriks morfar, Ferdinand Vilhelm Petersen (født 02.11.1878, død 11.10.1938), kom på sin fars side fra Gentofte og var ud af en familie med murere, tækkemænd, husmænd og daglejere. Morfaderens mor kom så langt væk fra som Nordjylland, giftede sig med mureren i Gentofte og slog sig ned dér. Efter mandens død flyttede hun til København, hvor også børnene bosatte sig. Hendes slægt stammede fra Nr. Tranders-, Vokslev-, Nibe og andre sogne på Aalborg-kanten. Her ernærede de sig som bl.a. skomagere, arbejdsmænd og en enkelt som kludesamler. Vilhelm Petersen havde i sit arbejdsliv flere forskellige jobs i København, bl.a. som arbejdsmand, flyttearbejder, toldbetjent, kusk og staldbetjent ved det ridende politi.
Eriks mormor, Louise Marie Jessen (født 02.12.1897, død 14.10.1994), voksede op i Nykøbing Mors. Også hun valgte at tage springet til København, bosatte sig på Amager og stiftede familie dér. Louise Jessens fars slægt på moderens side kom fra Thisted og Viborg amt, hvor de bl.a. fik deres udkomme ved dagleje, som skomager og fiskehandler. Hendes fars fædrene slægt stammede fra Varde og fra Fanø (slægterne Abrahamsen, Lorentzen, Brinck / Brink og Beck). Grenen fra Varde var møllere, mens størsteparten af Fanø-slægten var søfarende (kaptajn, styrmand, bådfører, matros), fiskere eller smede. Flere af kvinderne var jordemødre på øen.
At det var et hårdt og farligt liv, de søfarende levede, ser man ved, at der i stort set hver eneste familie var en søn, svigersøn eller far, der druknede på havet. Ofte efterlod de sig hustru og en stor børneflok. Blandt skæbnerne kan nævnes én, der i en voldsom storm i 1839 forliste under fiskeri ved Fanø sammen med 10 andre besætningsmedlemmer. En anden blev myrdet af svenske pirater ved Læsø i 1823. Heldigere gik det for en tredje, der var kaptajn og forliste ved Kap Det Gode Håb ud for Sydafrika. Han blev dog reddet, fik job som sekretær hos guvernøren i Cape Town, giftede sig med dennes datter og stiftede familie dér! Louise Jessens mors slægt var fra Nykøbing Mors-, Redsted- og Ørting sogne (Thisted amt), hvor de var husmænd, gårdfæster og murer.
Erik har altid sagt, at jeg i hans familie ikke ville finde andet end ”ludere og lommetyve” - dem har jeg dog ikke fundet én eneste af! Heller ingen konger, adelige eller præster. Til gengæld har jeg fundet masser af almindelige, jævne mennesker, der har passet deres daglige dont og fundet sig i det, som livet har budt dem.
P.t. indeholder basen med Eriks slægt knap 2.500 navne, der på et tidspunkt vil blive lagt ud på denne hjemmeside.
© Inge-Lis Guldager Nonboe Madsen, 2024