Jeg er en årg. 1953, født i Skov Vallenderød lidt uden for Tølløse som den mellemste af 3 piger.
Jeg har gået i Nr. Vallenderød Forskole (1960-1963) og på Tølløse Centralskole (1963-1967) samt taget realeksamen på Baptisternes Skoler i Tølløse (1970).
Min studentereksamen fra Roskilde Amtsgymnasium afsluttede jeg i 1973.
Jeg blev færdig som bibliotekar i 1977 på Danmarks Biblioteksskole, København.
Jeg har arbejdet ved Skovbo Kommunes Biblioteker 1978-1993 (på Ejby og Borup Bibliotek) på Tølløse Bibliotek (fra 2007 Holbæk Bibliotek) 1993-.
I Skovbo arbejdede jeg som almindelig udlånsbibliotekar. I Tølløse fik jeg Lokalarkivet som særligt arbejds- og ansvarsområde samtidig med, at jeg havde udlånsvagter i biblioteket. Fra 2007, hvor vi blev en del af Holbæk Kommune, har jeg ved siden af arbejdet i Tølløse haft vagter på Holbæk Bibliotek. Fra 2011 har jeg også passet Lokalarkivet i Jyderup. I 2018 gik jeg ned i tid og har siden udelukkende passet lokalarkiverne i Tølløse og Jyderup.
Privat har jeg boet i Skov Vallenderød ved Tølløse 1953-1972, i Gevninge 1972-73, i Kamstrup ved Roskilde 1973-1987 og på Nybyvej ved Tølløse siden 1987. Undervejs er jeg blevet gift (i 1973) og har fået 3 dejlige børn i 1977, 1983 og 1986.
Mine fritidsinteresser er slægtsforskning (jeg har i mange år forsket i både min egen og min mands slægt), lokalhistorien – og så selvfølgelig familien, der med tiden er blevet udvidet med 3 svigerbørn, 3 børnebørn samt 2 bonusbørnebørn.
© Inge-Lis Guldager Nonboe Madsen, 2024